søndag den 18. maj 2008

Ting nr. 9

Ups, ja der var en smutter, men det var en af de ting som jeg synes var sjovt at lave. Det er et sted hvor man kan bruge meget tid bl.a med at finde de rigtige forsider. Nu er jeg nok ikke en af de personer her på biblioteket som læser mest :-) så jeg tror godt jeg kan huske bøgerne uden at registrere dem på denne måde.

tirsdag den 13. maj 2008

Blok-oplevelser

Så slap opgaverne i 23 ting op. Det har været en spændende og lærerigt oplevelse, hvor jeg har fået indblik i nogle at mulighederne i edb'ens verden. Det skal ingen hemmelighed være at nogle af de første ting har jeg lykkelig glemt igen, men opgavern og de gode brugervejledninger er gemt, så jeg tror der er en mulighed for at finde det frem igen.

Der har været perioder hvor jeg ikke synes der har været tid nok til at afprøve tingene i tilstrækkelig grad, men vi fik jo at vide fra starten at det var ok at bruge tid på det, så det er en rigtig dårlig undskyldning kan jeg godt selv høre :-))

Jeg har fået større forståelse for mine drenges storforbrug af Messenger og YouTube, det synes jeg også selv er smaddersjovt, og det er de utroligste filmklip man kan finde Skal jeg fremhæve en ting mere er det Bibliotekernes Netmusik. Jeg kendte det da godt nok inden, men havde ikke selv prøvet at finde og downloade musik, det er smart og jeg har stor glæde at min MP3-afspiller.

Der er da hel sikkert mange andre net-tjenester som kunne være spændende at vide noget om, og jeg ved at hvis der kommer en ny omgang 23 ting, så er jeg da heldigvis så stædig at jeg vil være med - tid eller ej.

fredag den 25. april 2008

Ting 22 BibStream.

Jeg har da naturligvis været inde og se videoen fra Dansk Biblioteksforenings Årsmøde. Brittas præsentation af Lektiecafeen i Kvaglund er da en rigtig god reklame for Esbjerg Kommunes biblioteker.
Opgave 21 A YouTube

YouTube er virkelig en af de ting som man kan bruge meget tid på, det er sjovt og man kan finde alverdens ting. Jeg nød en musikvideo med Justin Timberlake - dejlig musik.
Jeg har også lagt mærke til at mange af vores yngre brugere her på biblioteket, bruger meget tid til at finde sjove ting på YouTube. Forleden dag var der 3 små drenge der nær havde skræmt livet af Aase og mig med en video vi skulle se. :-))
Nå nu skal jeg da hvis snart på stavekursus, det var da selvfølgelig Big Ben vi besøgte i Second Life!!!!!!!!
Ting 20 Second Life

Har besøgt den virtuelle verden med Second Life. Var lige en tur i London og se Bib Ben. Smart og spændende, men ikke noget jeg tror jeg kommer til at bruge fremover.

tirsdag den 22. april 2008

Opgave 19
Da jeg er en af de personer som glemmer at læse en opgave hel igennem inden start - blev det Google Reader ( som jo var opgave A ) jeg valgte. Det blev til satireprogrammet : De sorte spejdere som jeg abonnerer på.
Opgaven er enkelt at lave, den bliver først rigtig tidskrævende, når man begynder at se og høre de forskellige ting man abonnerer på.

Jeg valgte ikke at lave opgave B, den tar' jeg i den første uge som har 9 dage :-))

tirsdag den 15. april 2008

18 B Vod:Pod

Sjovt at lave, men noget af en tidsrøver........

fredag den 11. april 2008



Opgave 18 A

Det var da en sjov opgave.
Et dejligt billede, det fik mig til at tænke på dengang jeg spillede fodbold. Tænk engang vi startede med træning i februar måned, har mange gange trænet i sne og sjap, og haft mudder overalt, vi gjorde det frivilligt og det var hammer sjovt.
Nogen professionel karriere blev det nu aldrig til :-)) evnerne manglede, jeg tror også jeg bedre kan leve af at arbejde på biblioteket.

Jeg ville gerne have valgt en grøn spilletrøje men måtte nøjes med grøn tekst !!!!!!!!!

fredag den 4. april 2008

Ting nr. 17

iGoogle, det var rigtig sjovt at arbejde med, men også noget man kan bruge meget tid på. Der er så mange muligheder for at lave siden god og lige når man tror at nu er den ok, så dukker der noget nyt op som der også skal være plads til.

torsdag den 27. marts 2008

Ting 16 A og B

Det var da godt nok smart, endelig en ting hvor jeg havde let ved at finde ud af det. Kirsten og jeg har skrevet til hinanden, dog havde hun lidt travlt med at rette i min tekst.

fredag den 7. marts 2008

Opgave 14 og 15

Opgaverne er nu løst. Jeg har tidligere været inde og kigge på Wikipedia, men jeg tror ikke det er et opslagsværk jeg kommer til at bruge. Troværdigheden i oplysningerne bliver ikke altid bedre af at alle kan redigere i dem.

tirsdag den 4. marts 2008

Ting 12 og 13

Efter flere forsøg blev jeg færdig med opgaven. Del.icio.us var ret nemt at oprette og bruge, derimod synes jeg Technorati var besværlig, måske fordi jeg ikke brugt tid nok på det.

torsdag den 14. februar 2008

Ting 10 og 11.

Bibliotekernes Netmusik var let at bruge, problemerne opstod først da jeg skulle have musikken over på min mp3-afspiller. Første gang lykkedes det overhovedet ikke, hvorfor ved jeg ikke men jeg tror det var en "fejl 40" :-) Anden forsøg efter et par dage og så fungerer det bare, så nu sidder jeg og lytter til musik og kan hverken høre kollegaer eller telefonen, jeg ved ikke om det var meningen med m3-afspilleren.

Deezer var let at bruge, takket være den gode vejledning. Jeg har endnu ikke prøvet Last.fm men det skal også prøves.

fredag den 11. januar 2008

Så har jeg været igang med Messenger og Google Talk, det var ret nemt at oprette og bruge.
Jeg havde fået at vide af "drengene" derhjemme at Messenger var nemt at bruge og de mente at det kunne jeg godt lære :-)
De havde jo ret - igen igen.
Jeg ved endnu ikke om det er Web Messenger eller Google Talk-Gadget jeg vil bruge mest, det vil tiden vise.